|

Den nye samlehefter Primera fra Müller Martini er et perfekt eksempel på gennemført ergonomisk design.
Fra et ergonomisk perspektiv er vekselvirkningen mellem menneske og maskine et centralt emne. Derfor forsøger man at optimere grænsefladen mellem menneske og maskine (også kaldet HMI = Human Machine Interface). HMI’en gør brugeren i stand til at betjene maskinen, observere systemets status og (hvis det er nødvendigt) foretage ændringer i arbejdsprocessen. Her er let informationsudveksling mellem menneske og maskine vigtigt. Hvis kommunikationen fungerer perfekt, vil arbejdsprocessen blive mere ergonomisk og mere effektiv, idet øget brugervenlighed betyder, at maskinen kan gøres klar og indstilles på meget kortere tid.
Logisk ergonomisk design For at arbejdspladsdesign og arbejdsredskaber imødekommer de menneskelige krav og behov, skal der tages hensyn til varierende kropsdimensioner og fysiske evner. Hvis der er taget hensyn til disse faktorer ved aktiviteter som f.eks. at se, at gribe, at løfte, at sidde eller bevæge sig, så vil trivslen på arbejdspladsen stige.
Samlehefteren Primera er et perfekt eksempel på logisk ergonomisk design. Betjeningen er overskuelig, struktureret på en simpel måde, og komforten er på et højt niveau. På den nye samlehefter fra Muller Martini kan alle vigtige opgaver udføres fra frontsiden, hvor også alle betjeningselementerne er placeret. En central skærm giver operatøren en intuitiv central arbejdsplads. På TouchScreen betjeningen findes en indstillingsguide, som fører operatøren trinvis igennem alle indstillingsfunktioner.
Også de lokale betjeningselementer er placeret i en god vinkel, og leverer alle vigtige detaljer om den aktuelle produktion med godt overblik. Let forhøjede knapper på skærmene understøtter betjeningen, når operatøren midlertidigt ikke er i stand til at se tastaturet. Hvor det ved ældre maskingenerationer var nødvendigt at stoppe arbejdsprocessen, kan indstillingselementer med entydig logisk markering nu betjenes under kørsel.
Forbedret ergonomi - et trin ad gangen Ved samleheftning skal der først og fremmest tages hensyn til papirhåndtering, som er en kritisk faktor i videreforarbejdning pga. løfte- og bærebelastninger for operatørerne. Streamfeeders gør det muligt at løfte papiret i en ergonomisk korrekt højde, hvorfra fladstabelpålæggerne nemt kan fyldes. Derudover foregår papirtilførslen teknisk bedre og hurtigere. Hver pålægger har som standard en krog, hvor betjeningspersonalet kan placere et referenceark af signaturen i denne pålægger.
Separation af produkter i pålæggeren er meget vigtigt. For at sætte betjeningspersonalet i stand til at udføre også denne funktion ergonomisk korrekt findes der på frontsiden skydere til styring af separeringsnålene, der adskiller arkene. En ergonomisk og vigtig detalje: Den manuelle bevægelsesretning stemmer overens med maskinens kørselsretning.
Godt overblik ved heftning og skæring Store plexiglasdøre giver god adgang og indblik i arbejdsprocesserne i heftemaskinen og trimmeren. Indstilling af tykkelseskontrollen, som tidligere var en kompliceret opgave, falder bort. Operatøren forbereder kontrollen af produktets fuldstændighed på betjeningsenheden, hvor den ønskede tykkelse indtastes. Heftehovederne kan indstilles ved hjælp af et værktøj, der er placeret umiddelbart ved anvendelsesstedet. Tidligere krævede justeringen et godt øjemål, men i dag findes der godt synlige skalaer. Også trådføringen med nemmere indføring af tråden har gennemgået en stor udvikling.
Ved indløbet i trimmeren kan operatøren nemt montere og demontere evt. nødvendige ekstra bændler. Alle yderligere indstillinger, f.eks. produkttykkelse, ryglængde, topafskæring og den optionale pneumatiske knivlås, kan foretages på maskinens betjeningsside. Primera samlehefteren i E-version indstilles fuldautomatisk med Amrys systemet.
|
Sundere arbejdspladser med ergonomi |
| Målet for ergonomi som del af arbejdsvidenskab er at tilpasse arbejdspladser og teknik bedre til mennesket. På den ene side skal produktionsprocesserne optimeres, således at personalet er beskyttet mod unødvendig stress og arbejdsskader (produktionsergonomi). På den anden side skal selve maskinerne og slutprodukterne muliggøre en mere komfortabel betjening (produktergonomi). Personer, der arbejder ved en ergonomisk optimal maskine, har mindre sygdomsfravær, en god arbejdsstilling, og deres sundhed fremmes. Kort sagt: arbejdet ved maskinen er mere tilfredsstillende. Ved forkert indretning af arbejdspladsen falder produktiviteten, produkterne har dårligere kvalitet, og medarbejderne er mindre tilfredse. |
|
|