Division News
Nye udfordringer for efterbehandlingssystemer
Effektive processer er afgørende for efterbehandlingsudstyr som interface mellem tryk og den videre forarbejdning. Det kræver fuldautomatiske anlæg, der accelererer og optimerer processer, garanterer korte afstande og realiserer besparelser. Dette gælder især for det nye Ultra Wide Web Offset (UWWO).

Hver komponent i efterbehandlingssystemet er forskellig fra de andre, og kræver derfor individuel rådgivning af kompetente fagfolk – fra planlægning via installation frem til idrifttagning. «Her skal der tages hensyn til tre nøglepunkter», forklarer Pierre Horath, Marketingchef for Press Delivery Systems hos Müller Martini. «For det første et præcist udarbejdet totalkoncept, for det andet høj produktionssikkerhed, og for det tredje den passende automatiseringsgrad.»

Pålidelig papirtransport

Pga. de store papirmængder har pålidelig og skånsom transport af de trykte produkter første prioritet ved Ultra Wide Web Offset. Andre vigtige kriterier er tilgængelighed af både rotation og efterbehandlingssystemet, samt et optimalt papirflow. Med Müller Martini’s loftsophængte NewsVeyor transportør, der frigør gulvplads, er det lettere at placere efterbehandlingssystemet fleksibelt. NewsVeyor egner sig til meget snævre pladsforhold og til transport over store afstande, f.eks. mellem forskellige bygninger eller etager.

«Pga. den væsentlig større papirmængde er skælstrømmen ved UWWO tykkere end ved de almindelige banebredder», udtaler Pierre Horath. «Newsveyor fra Müller Martini overtager papiret usynkroniseret og kan modtage op til tre skælstrømme samtidigt. Dette muliggør et større antal eksemplarer pr. løbende meter og dermed lavere omkostninger end enkelt-griber systemet.»


Müller Martini’s loftsophængte NewsVeyor transportørsystem tilbyder stor layout-fleksibilitet og meget god tilgængelighed til optimal papirlogistik med store papirmængder.

Tre oplagringsvarianter

Som leverandør af totalløsninger for efterbehandling lægger Müller Martini særligt vægt på optimal mellemlagring af produkterne. Kun på denne måde kan det sikres, at færdiggøring af produkterne kan ske processikkert og pålideligt. Iflg. Heinz Gerber, salgschef hos Müller Martini, findes der tre mulige oplagringsvarianter: «Ruller, stænger og stabler. De dækker forskellige behov hver især. Lagring i rulle- eller stangform er bedst til mellemlagring af halv færdige produkter, lagring i stabler anvendes bedst til oplagring af færdige produkter.»

Hvis produkterne videreforarbejdes inhouse, er et rullesystem fordelagtig pga. af den høje lagerkapacitet og dermed store påfyldingsvolumen. Hvis videreforarbejdningen derimod udføres eksternt, er stænger mere velegnede. De anvendes også til produkter med et bredt formatspektrum eller hvis produkterne skal oplagres i en længere periode.

Efterbehandlingssystemer, der er placeret efter XXL-trykmaskiner, kræver forskellige automatiseringsgrader – både hvad angår hurtig indstilling af systemerne og optimering af produktionen via et styresystem samt til reducering af produktionsomkostningerne. «Selv om det producerede antal sider stiger ved UWWO, vil oplagene – iflg. den generelle tendens – nærmere blive mindre», siger Pierre Horath. «Derfor skal vi reagerer på stadig kortere gennemløbstider. Dette kræver især meget korte indstillings- og omstillingstider for maskinerne i efterbehandlingssystemet.»


 
Det horisontale stangdannelsesprincip leverer perfekte stænger – også ved højeste produktionshastighed.

Muller Martini 2012 - Müller Martini A/S, Marielundvej 29 , DK- 2730 Herlev