Division News
Garnhefter Ventura: Stabelilægger ZFM for mere effektiv garnheftning
Med stabelilægger ZFM, som kan eftermonteres, bliver garnheftning med Ventura og Ventura MC fra Müller Martini endnu mere effektiv. ZFM sørger for konstant og automatisk produkttilførsel og muliggør høj produktivitet i bogbinderi


De korte betjeningsafstande ved Ventura’en forsvinder ikke med stabelilægningen ZFM. Ilægning af ark og udtagning af bogblokke – operatøren kan gøre begge dele fra næsten samme sted.

Selv ved højeste maskinhastighed kan stabelilæggeren ZFM sikre, at der altid er tilstræk­keligt mange ark i pålæggeren til garnhefter Ventura. Således er fuld udnyttelse af garnhefter Ventura, og dermed høj produktivitet af anlægget, altid sikret. Bogbinderen ilægger løse bogblokke i stabler op til 195 mm højde på den drevne rullebane. Her akkumu­leres de og føres til pålæggeren. Der kan være syv stabler i A5-format eller ti stabler i A6-format på rullebanen samtidigt. Ved enden af akkumuleringsstrækningen overgives stablerne synkront til tilførselsgaflen, som efter behov flytter dem automatisk i pålægger­magasinet.

Stabelilægger ZFM muliggør en fleksibel og effektiv arbejdsmåde for operatøren. Også ved maksimal produktionshastighed er han i stand til altid at efterfylde tilstrækkeligt mange ark. Samtidigt har han mere tid til at forberede materiale og kontrollere kvaliteten af de færdige bogblokke. Selv om operatøren kan efterfylde en større mængde ark i bare én arbejdsgang, holdes stabelhøjden i pålæggeren lavt med den automatiske tilførsel. Også ved vanskelige materialer, f.eks. bestrøget papir og papir med lav gramvægt, sikres pålidelig aftrækning.

Stabelilægger ZFM forøger driftsøkonomien ved garnheftning og bidrager til høj forarbejd­nings­kvalitet. Efter aftale kan ZFM eftermonteres på allerede installerede garnheftere Ventura og Ventura MC.

Muller Martini 2012 - Müller Martini A/S, Marielundvej 29 , DK- 2730 Herlev